Massiv kritik. En ny undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Sprogbarrierer og kulturkløfter er nogle af årsagerne, mener sygeplejerskerne. Andre peger på en forstenet dansk hospitalskultur og rigide normer som årsagen til problemerne.

De er tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De forstår ikke dansk. De reagerer anderledes på smerte. Og de breder deres bedetæpper ud over det hele.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når et stort flertal af de danske sygeplejersker skal beskrive indvandrerpatienter.

En ny undersøgelse, som Sygeplejersken har foretaget i samarbejde med analysebureauet Catinét, viser, at mødet med indvandrerpatienter ofte giver problemer.

Catinét har i samarbejde med Sygeplejersken spurgt 746 sygeplejersker om deres oplevelser af mødet med den etniske patient. Og svarene, som sygeplejerskerne også har haft mulighed for at uddybe skriftligt og anonymt, er meget entydige.

Sprogbarrierer, oplevelsen af kønsdiskriminering og forskellig sygdomsopfattelse giver sygeplejerskerne problemer med at pleje patienterne.

Over halvdelen af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, svarer "ja" til, at de inden for det seneste år har haft problemer med at pleje indvandrerpatienter. Det drejer sig især om de sygeplejersker, der har en daglig kontakt.

Undersøgelsen peger på de pårørende og den manglende respekt for hospitalets rutiner som nogle af årsagerne til problemerne. De sproglige vanskeligheder fylder også meget. Andre taler om en reel kulturkløft.

"Jeg må jo indrømme, at jeg bliver frustreret, når jeg skal yde - for mig - så utrolig meget ekstra tid på en udenlandsk familie med et - for personalet - mindre problem, fordi det viser sig, vi ikke forstod hinanden. Kulturforskelle gør også, at nogle udlændinge føler, de er høflige, når de undlader at fortælle, at de ikke har forstået information, aftaler m.m.," skriver en af sygeplejerskerne i det spørgeskema, som de har haft mulighed for at udfylde anonymt og sende tilbage til analysebureauet.

Undersøgelsen blandt sygeplejerskerne peger på, at det ofte viser sig, at indvandrerpatienter ikke forstår en diagnose eller vigtige detaljer i behandlingen pga. sprogproblemer - på trods af, som en sygeplejerske skriver, at hun kan se, at de har opholdt sig i Danmark i 15-25 år.

Sprogproblemer kan som oftest løses med en tolk, og selv om der er mulighed for at bestille en, er det langtfra altid løsningen.

"Vi har problemer med, at tolken aldrig dukker op eller ikke oversætter alt, og at patienten ikke vil have tolk, men kun de pårørende," skriver en sygeplejerske, der også er anonym.

Men pårørende som tolke kan være en dårlig løsning.

"Hvis pårørende fungerer som tolke, mener de ofte, at patienten ikke skal vide alt, hvad vi gerne vil informere om," forklarer en sygeplejerske fra en kræftafdeling.

Forskellig sygdomsopfattelse

Ca. halvdelen af sygeplejerskerne svarer i undersøgelsen, at forskellig sygdomsopfattelse gør det svært at pleje indvandrerpatienter.

En sygeplejerske skriver:

"Patienten og de pårørende ønskede djævleuddrivelse af præst/vismand. Og der var pårørende, som ønskede at tage vare på plejen under indlæggelse."

Flere gør desuden opmærksom på, at indvandrerpatienter ofte lader være med at følge sundhedspersonalets anvisninger, men opsøger læger i hjemlandet.

"De har mistillid til det danske system. I stedet konsulterer de læger i hjemlandet, som giver andre diagnoser og udskriver anden medicin," forklarer en af sygeplejerskerne.

Hver fjerde sygeplejerske siger, at det er urealistiske forventninger om behandlingens effekt, som er årsagen til problemerne. Og lidt mere end hver fjerde påpeger, at patienten ikke fulgte eller respekterede hospitalets rutiner.

Også i dagligdagen hober de mere konkrete problemer sig op.

En sygeplejerske skriver:

"En mandlig patient, som talte dansk, lavede afføring på gulvet, hvorefter han forlod det, så vi kunne gøre rent. Han mente, det var vores problem, når vi ikke kunne skaffe ham et "hul i jorden"-toilet."

En anden skriver:

"Etniske patienter - især lidt ældre - reagerer voldsomt på smerter. De unge forlanger straks behandling af deres pårørende, altså her og nu uanset ventetid. Kan de ikke straks blive undersøgt og behandlet, bliver vi ofte kaldt racister. Det er meget ubehageligt, når man forsøger at behandle patienterne ligeværdigt."

I de uddybende kommentarer til undersøgelsen siger mange af sygeplejerskerne desuden, at et andet stort problem er, at indvandrerpatienter opfører sig kønsdiskriminerende og nedværdigende over for dem.

Læs artiklen: "Sygeplejersker føler sig diskrimineret".

Kulturforskelle

Kulturkløften er en af de hyppigst angivne årsager til, at ni ud af ti sygeplejersker i undersøgelsen synes, at indvandrerne kan være besværlige.

Som eksempler nævner sygeplejersker i undersøgelsen, at der er markant anderledes reaktioner på psykisk og fysisk smerte, større blufærdighed, medicinvægring, forskellige opdragelsesnormer og udeblivelse fra planlagte mødetider.

Enkelte peger desuden på, at indvandrere har ringe forståelse for nødvendigheden af god hygiejne.

Generelt skal plejepersonalet ifølge undersøgelsen tage flere hensyn til indvandrerpatienter end til danske patienter. Der skal ofte serveres anderledes mad, tages hensyn til bønner, og de mange pårørende fylder og larmer i afdelingen, lyder det fra sygeplejerskerne.

"Når pårørende lægger et bedetæppe på gulvet, kan det være svært at pleje patienten, f.eks. når bedetæppet bliver lagt meget nær respirator og pumper," skriver en sygeplejerske.

Andre er tydeligvis irriterede på indvandrerpatienter generelt:

"En vis gruppe mener, alt kan tillades. De tømmer f.eks. køleskabet for sodavand og kommer på alle tider af døgnet, en hel stime, 8-10 personer."

En anden skriver:

"De behandler én som tyende. Når de ikke møder op til behandling. Når de møder stærkt forsinket op og alligevel vil have behandling før patienten, der møder til aftalt tid."

Flere peger på, at indvandrerpatienter er en svær balancegang for sygeplejerskerne, som kan være nødt til at skære igennem og kræve, at patienterne indordner sig under reglerne. Omvendt er mange bange for at blive anklaget for at være racister.

"Det er som at sætte sig i en bikube. Man skal træde varsomt, ellers stikker man sig. Man kan så nemt sige eller gøre noget forkert. På den anden side er jeg også et menneske, der bor og arbejder her. Og der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i - også når jeg er på job. Så med årene er jeg nok blevet lidt mere: Sådan gør vi altså her, færdig. Om I så kan lide det eller ej."

Rigidt plejepersonale

Men der er andre holdninger blandt sygeplejerskerne. Enkelte af de sygeplejersker, der har besvaret spørgeskemaet, mener ikke som flertallet, at arbejdet med indvandrerpatienter er specielt svært. Problemet ligger derimod hos plejepersonalet og sygehuskulturen i det hele taget.

"Det er ikke indvandrerpatienterne, men vores hospitalskultur og rigide holdning til, hvordan tingene skal være, der er problemet. Ingen er som plejepersonale fastlåst i nogle normer og vaner, som efter min mening indimellem er uhensigtsmæssige," skriver en sygeplejerske.

Mange synes, det er inspirerende at lære noget om en anden kultur, som stiller andre krav til personalets faglighed: "Man lærer noget om religion og fremmede kulturer. Der er rigtig mange hensyn at tage til de fremmede. Det kræver hele tiden nye tiltag fra personalet. Vi skal følge med og hænge på."

Af de sygeplejersker, der ikke opfatter indvandrerpatienter som en større belastning end patienter med dansk baggrund, synes halvdelen, at de tværtimod gør arbejdet mere interessant. Det er samtidig de sygeplejersker, som har angivet, at de ikke har hyppig kontakt med denne patientgruppe. Eller med andre ord: Jo hyppigere kontakt man har til patienter med indvandrerbaggrund, desto mindre tilbøjelig er man til at mene, at de gør arbejdet mere interessant.

Og mange efterspørger mere viden. Bl.a. skriver en sygeplejerske:

"Vi har en utilstrækkelig viden om islam og de adfærdsmønstre, der viser sig. Mange situationer kunne sikkert undgås - er formentlig misforståelser eller forkert tolkning af reaktioner. Det gælder både for patienterne og personalet."



Kilde og mer info