Hvis 20 % af danskerne er dumme, som Laban siger, så må det vel dreje sig om dem der endnu ikke har forstået at man aldrig skal tage Labans på doublespeak for pålydende. Og så får vi en helt ny hjemmestrikket definition på ordet "fobi".


Hver femte dansker er dum

Dovne, uvidende og fremmedangste.

Den beskrivelse gælder en femtedel af den danske befolkning, mener imam Abu Laban -og det var en af de centrale pointer i hans timelange tale til menigheden i Islamisk Trossamfunds moské i Københavns nordvestkvarter, hvor han som altid ledede fredagsbønnen i går.

Han benyttede lejligheden til at kalde danskere ignorante, u-uddannede og blindt styrede af medier.

- Hvis du synes, at uddannelse er dyr, så prøv at være ignorant. At leve som ignorant er dyrt. Jeg har medlidenhed med den femtedel af danskerne, som passer ind i den beskrivelse. De lader medierne danne deres holdninger, tordnede Abu Laban på gebrokkent engelsk fra sin talerstol, mens en stopfyldt sal andægtigt lyttede med.

De sidst ankomne måtte lytte med ude fra fortovet på Dortheavej.

Dovne danskere
Den omstridte leder af trossamfundet mener, at danskernes manglende uddannelse og viden har ført til fremmedangst og islamofobi.

- At have en fobi skyldes manglende viden. Folk, der har en fobi, er dovne. De har ikke søgt efter viden, forklarede imamen, der ikke bekymrer sig for, om hans udtalelser støder nogen. -Jeg er en udfarende mand, jeg er ikke bange for nogen, buldrede han, inden han begyndte at kritisere de danske medier for at fokusere for meget på personspørgsmål i stedet for at tale om islams budskab.

- Medierne har igen ladet mig være centrum for deres opmærksomhed. Det er jeg ikke glad for, sagde Laban med direkte adresse til de seneste dages historier, hvor han først fortalte, han ville forlade landet, men siden ændrede mening og sagde, at han ville blive.

Vil blive i Danmark
Den tvetungede imam prøvede at gøre sin holdning klar over for de mange muslimske tilhørere.

- Jeg bliver i Danmark, så længe jeg vil. Jeg rejser, når jeg har lyst, brølede han. Erklæringen blev mødt af begejstrede tilråb, der bragte Abu Laban videre til spørgsmålet om, hvad menigheden ønsker, han skal gøre.

- Kære brødre og søstre, vil I have, at jeg rejser? råbte han og fik et rungende 'Nej'.

- Vil I have, at jeg bliver? spurgte han efterfølgende og fik et lige så klart 'Ja'.
Og således sluttede endnu en af Abu Labans berygtede fredagsbønner.


Kilde