PDA

View Full Version : Højrefløjen der blev væk



hauer
Saturday, October 22nd, 2005, 02:55 PM
Af Lotte Hansen (12-10-2005)


Efter socialdemokraternes fredelige kongres i begyndelsen af september, hvor det lykkedes Helle Thorning, at få stort bifald på trods af historisk lave meningsmålinger, overtog højrefløjen scenen for ballade… eller højrefløj og højrefløj? I virkeligheden drejer den seneste tids politiske store og små skandaler sig alle sammen om en ting: Partierne fra det, der engang udgjorde Danmarks højrefolk er alle sat i galop mod venstre. De forhutlede medlemmer, der ikke har fattet, at det er den vej det går. De har den seneste måned måttet sande det på den hårde måde.

Venstre om Venstre
Den første, der ikke havde fattet, at Venstre nu på snart 7. år satser på en blød velfærdsprofil, var socialminister Eva Kjær Hansen. Hun var i klassisk liberal stil overbevidst om, at de svage ville få det bedre, hvis der var nogle stærke der havde gode vilkår for vækst og dynamik, kun i sådan et samfund ville der være råd og overskud til at gøre nok for de svage, mente hun. Selvom det altså skabte større ulighed var det bedre for de svage, end hvis man forsøgte at få alle til at være lige.

Ja, det mente hun altså, og inden vi i en skandinavisk lighedsagtig selvforståelse bortkaster det synspunkt, så er det værd at bemærke, at det synspunkt har været god liberal politik siden demokratiets fødsel. Den politiske filosof John Rawls er med udgangspunkt i et ønske om at opbygge det moralsk mest forsvarlige samfund havnet i en lignende model. Altså at de svageste får det i sidste ende bedre, hvis lagkagen, der skal deles er størst mulig. Forskellene bliver større, men det gør det mindste stykke lagkage også.

Det er også værd at bemærke, at når statistikerne gør op, hvad der betyder mest, når vi sætter vores kryds, så kommer synet på den økonomiske fordeling af goder i et samfund på førstepladsen. Nogle går ind for mere ulighed andre går ind for mindre. Men i Danmark under en borgerlig regering, er det altså ikke længere tilladt at gøre udtryk for sympati for ulighed. Eva Kjær Hansen blev truet med fyring og trak derefter alle sine overvejelser tilbage. Det bifaldt både Dansk Folkeparti og De Konservative. I Danmark er der derfor ikke noget parti længere, der vil føre borgerlig liberal omfordelingspolitik.

En anden venstreminister der havde fået lighedsidealet galt i halsen var Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Hun glemte at orientere Folketinget inden hun indførte nogle ændringer i den ellers så omdiskuterede 24-års regel. Reglen går ud på, at man ikke må ”indføre” en ægtefælle fra et land uden for EU med mindre man er fyldt 24. Derudover skal en stribe andre forhold være opfyldt. Ændringerne gik ud på at indføre undtagelser for særlige grupper eksempelvis sygeplejersker og ingeniører i forhold til 24-årsreglen. At give grupper, der kan gøre en god indsats på det danske arbejdsmarked særligt gunstige vilkår, er ikke noget, der normalt ligger Venstre fjernt, det er en af de slags styringsinstrumenter man benytter, når man fører liberal arbejdsmarkedspolitik. Den slags industrivenlige holdninger dur dog ikke, når det gælder udlændinge, så er alle lige, lige om at være udenfor, og da Rikke Hvilshøj ikke havde fattet den besked med det samme var dansk Folkeparti ikke sene til, at gøre hende opmærksomme på det og forslaget blev fluks taget af bordet.

K for Konsensus
De konservative er også gået venstre om, i retræte væk fra gud, konge og fædreland hen imod kunstnerisk frihed for alle….

Det begyndte ellers meget konservativt, da De Konservative på deres landsmøde satte lighedstegn mellem konservatisme og uforanderlighed. Dér hvor man for alvor ønskede uforanderlighed var i konserveringen af de danske værdier. Det skulle ske gennem en kulturkanon.

Ideen er officielt opstået i kulturminister Brian Mikkelsens hoved. Formålet er, at opstille en samling af de ypperste værker inden for en række kunstneriske genrer. Der var en masse ballade, da udvalget blev oprettet, men nu er en stribe eksperter inden for de forskellige genrer i gang med at udvælge værkerne. Så langt så godt. Ministerens tale på landsmødet var til gengæld ikke lige vand på eksperternes mølle. Slet ikke hos dem, der allerede ved begyndelsen havde været bange for, at de med deres deltagelse var blevet spændt for en politisk vogn. Ministeren udtrykte i sin tale, at værkerne ud over at stå på listen over ypperlige værker, skulle indgå aktivt i den værdikamp, der skulle kæmpes, for at få nydanskere til at lære de danske værdier bedre at kende. Efter voldsom kritik trak han det synspunkt tilbage og understregede, at formålet med kanonen var at få den kunstneriske frihed udfoldet.

Dansk Folkeparti men ikke så dansk
Mens både venstrefolk og socialdemokrater slås om at placere sig i det strategisk vigtige smørhul af vælgere, som Dansk Folkeparti har sat sig tungt på. Så skal Dansk Folkeparti passe på, at de ikke bliver for klemte, så Dansk Folkeparti gør som højrefløjen, de rykker ideologisk mod venstre. I gennem et godt års tid har partiet kæmpet for i forhold til den økonomisk omfordeling i samfundet, at placere sig som et bredt velfærdsparti, retorisk erklærer de sig nu også som et midterparti. I forrige uge kom så et, set fra partitoppens synspunkt, indlæg, der absolut ikke underbyggede partiets nye midtersøgende og ministerparate linje. På folketingsmedlem Louise Freverts hjemmeside, lå et indlæg om indvandrere i Danmark med så skarpe udfald mod nydanskerne, at siden nu er meldt til politiet. På siden stod blandt andet om de ”vildledte” unge: ”De nævnte unge må vi anse for at være krigsmodstandere, og ikke blot forstyrrede unge danske drenge med muslimsk baggrund, og krigsmodstandere må man fange og uskadeliggøre. Vore love forbyder os at dræbe vore modstandere officielt, så vi har kun den mulighed at fylde vore fængsler med disse kriminelle.
Det er en uhyre kostbar løsning, og da de aldrig vil angre deres gerninger, vil de hurtigt sætte sig på fængslerne, på samme måde, som rockerne gør det i dag. Vi må nok tænke i andre baner, og f.eks. modtage et russisk tilbud om at opbevare småslynglerne i russiske fængsler for kr. 25 pr. dag - det er langt billigere, og deres muligheder for at påvirke deres omverden bliver elimineret. Selv denne løsning er dog rimelig kortsigtet, for når de vender hjem igen, er de blot endnu mere opsatte på at dræbe danskere.”

Louise Frevert har nu fyret sin webmaster, trukket citatet væk fra hjemmesiden, som dog kan læses på Politikens hjemmeside og taget orlov fra Folketinget, for at koncentrere sig om at blive borgmester i København ved det kommende kommunalvalg.


Source (http://www.norden.org/)