PDA

View Full Version : Danske islamister klar til terror



Blutwölfin
Friday, May 12th, 2006, 08:21 PM
Det bliver værst for jer selv. I kommer til at leve med terroren, siger talsmanden for Det Islamiske Trossamfund

- I fremtiden bliver det meget nemmere at rekruttere terrorister til aktioner i Danmark. Det bliver værst for jer selv. I kommer til at leve med terroren, siger talsmanden for Det Islamiske Trossamfund, Kasem Ahmad, til Ekstra Bladet.

Han er vred og ophidset over forlydendet om, at den omstridte imam Abu Laban tilsyneladende har besluttet sig for at forlade Danmark til fordel for Gaza.

Kasem Ahmad udtaler sig således ikke som talsmand for trossamfundet, men som privatperson:

- Der er sådan en giftig stemning mod muslimer i Danmark. Derfor vil det ikke være svært at finde danske muslimer, der helt frivilligt vil ofre sig i terrorhandlinger her i landet. Jeg er sikker på, at mange vil melde sig til opgaverne, fortæller Kasem Ahmad, da Ekstra Bladet opsøger ham i Det Islamiske Trossamfund i Københavns nordvestkvarter.

- Findes der også folk her i moskeen på Dortheavej, der vil lave terrorhandlinger efter Abu Labans afrejse?

- Ja, helt sikkert, fastslår Kasem Ahmad og fortsætter:

- Det har ikke noget umiddelbart med Abu Labans afrejse at gøre, men stemningen er nu så dårlig, at det må få konsekvenser.


Kilde (http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article196585.ece)