PDA

View Full Version : Drenge Dømt for Gruppevoldtægt Af 15-årig På Toilet



Dagna
Monday, December 29th, 2008, 10:38 AM
Drenge dømt for gruppevoldtægt af 15-årig på toilet

Den 16-årige Sharif Saloni, 17-årige Mahmoud El-Ahmad og 18-årige Mahmoud Walid Fathi, allesammen fra Kolding, blev i dag ved 13-tiden ved retten i Kolding fundet skyldige i gruppevoldtægt af en 15-årig pige på dametoilettet på Fredericia Banegård.

Det skriver JydskeVestkystens netavis, jv.dk.

Voldtægten fandt sted den 13. september i år. Den 15-årige pige blev tilkendt en erstatning på 75.000 kroner.

Sharif Saloni blev idømt to år og tre måneders fængsel. Han blev foruden voldtægten fundet skyldig i legemesangreb af særlig farlig karakter, da han med et jernrør angreb en gæst ved Faxekroen i Skovparken.

Mahmoud El-Ahmad og Mahmoud Walid Fathi fik hver to års fængsel for deres deltagelse i voldtægten. De havde begge fastholdt pigen, mens den 16-årige voldtog hende.

Drengene var også tiltalt for en række overfald og røverier i Skovparken, men på nær overfaldet ved Faxe Kroen blev de frifundet for disse.

Samtlige tre dømte har anket dommene til Vestre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse til ungdomssanktion.

http://www.bt.dk/article/20081216/krimi/81216070/