PDA

View Full Version : Hooliganprofessor Til Århus Universitet



Dagna
Saturday, August 30th, 2008, 05:22 AM
Hooliganprofessor til Århus Universitet

Han har været med til at udvikle politistrategier under EM og er tilknyttet UEFA for at begrænse fodboldvold. Nu skal Clifford Scott være gæsteprofessor på Århus Universitet.

Engelske Clifford Scott har i flere år bidraget væsentligt til interaktionen mellem politi og hooligans, og hans videnskabelige arbejde med fodboldvold har blandt andet været brugt i forbindelse med EM 2004 i Portugal. Nu skal han være gæsteprofessor ved Institut for Idræt på Århus Universitet i en to-årig periode.

Foruden sine internationale bedrifter er Clifford Scott allerede involveret i igangværende projekter, hvor Østjyllands Politis håndtering af fodboldkampe har været fulgt fra nærmeste hold. Og gæsteprofessoren skal være med til at videreudvikle og styrke forskningen i forebyggelse af sportsoptøjer, som den første i Danmark.

I efteråret 2009 igangsættes en undersøgelse, som skal udmønte sig i en strategi for Østjyllands Politi, som Clifford Scott tidligere har udarbejdet til det engelske politi.

Clifford Scott kommer fra University of Liverpool.

http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080827/AAS/873015209/1002